Yngre AnsættelsesAdvokaters arrangement – psykisk arbejdsmiljø og krænkelsessager
Har du styr på, hvilke forpligtelser der gælder i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, og hvordan man håndterer krænkelsessager, herunder i form af konflikthåndtering og undersøgelser?
Yngre Ansættelsesadvokater byder i samarbejde med IUNO og Ida Helene Asmussen, Lektor, ph.d., velkommen til et arrangement om psykisk arbejdsmiljø og konflikthåndtering i et arbejds- og ansættelsesretligt perspektiv.
Arrangementet afholdes:
Torsdag den 4. september 2025 kl. 16:00-19:00 hos IUNO, Njalsgade 19C, 3. sal, 2300 København S.
IUNO byder i forbindelse med arrangementet på en let anretning og vin.
Kort om arrangementet:
Oplægsholderne er Cecillie Groth Henriksen, advokat hos IUNO, og Ida Helene Asmussen, lektor, ph.d. hos Københavns Universitet.
Cecillie Groth Henriksen beskæftiger sig med alle aspekter af arbejds- og ansættelsesretten og har stor erfaring med sager om både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Cecillie har været med til at udføre og lede almindelige og uvildige advokatundersøgelser i flere sager om krænkelser og andre arbejdsmiljøproblemer.
Ida Helene Asmussen er ekspert i konfliktmægling, og har en bred viden om konflikter, processer og forebyggelse af samme. Ida er også forfatter til flere bøger og artikler om konfliktmægling, og har et indgående teoretisk kendskab til alternativ håndtering af de udfordringer og problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med konflikter og krænkelsessager.
Oplægsholderne vil give en praktisk og anvendelig gennemgang af reglerne om det psykiske arbejdsmiljø, herunder hvilke forpligtelser arbejdsgiveren har for at forebygge og håndtere krænkelser.
De vil også stille skarpt på dialogisk konfliktløsning som redskab i krænkelsessager, både som alternativ og supplement, og hvordan og hvorvidt man kan sikre, at både den krænkede og den påståede krænker opfatter processen som retfærdig.
Alt dette bliver krydret med spændende eksempler fra hverdagens rådgivning og relevant retspraksis.
Program:
16.00 – 16.15: Velkomst
16.15 – 17.00: Forpligtelser i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelses- og håndteringspligten v. Cecillie Groth Henriksen, Advokat, IUNO
17.00 – 17.15: Pause
17.15 – 18.00: Konflikthåndtering i krænkelsessager og procesretfærdighed – som alternativ eller supplement, hvad, hvorfor, hvordan og hvornår? v. Ida Helene Asmussen, Lektor, ph.d., Københavns Universitet
18.00 – 18.15: Pause
18.15 – 19.00: Undersøgelser i krænkelsessager – hvordan kan sagerne håndteres og den praktiske gennemførelse af undersøgelsen v. Cecillie Groth Henriksen, Advokat, IUNO
19.00: Networking, sparring, vin og let anretning.
Praktisk:
Arrangementet afholdes for en målgruppe af fuldmægtige og advokater med op til syv års advokatanciennitet. Oplæggene er tilrettelagt herefter, og vi henstiller til, at kun advokatfuldmægtige og advokater med op til syv års anciennitet tilmelder sig.
Der udstedes kursusbevis på 3 kursuslektioner for deltagelse i arrangementet.
Prisen for deltagelse er 500 kr. ekskl. moms.
Sidste frist for tilmelding er torsdag den 28. august 2025.
Udeblivelse eller afbud efter den 28. august 2025 faktureres ligeledes til kr. 500 ekskl. moms. Bliver du forhindret, skal du hurtigst muligt melde afbud til forening@danskeadvokater.dk.