Har du styr på hvilke kollektive arbejdsretlige udfordringer og problemstillinger, der kan være forbundet med virksomhedsoverdragelser omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven?
Yngre Ansættelsesadvokater byder i samarbejde med Dansk Industri og Natalie Videbæk Munkholm, Lektor, ph.d., velkommen til et arrangement om de kollektive arbejdsretlige udfordringer og problemstillinger, der kan være i forbindelse med virksomhedsoverdragelser omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.
Arrangementet afholdes:
Tirsdag den 3. december 2024 kl. 16:00-19:00 hos Dansk Industri, H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V.
Dansk Industri byder i forbindelse med arrangementet på en let anretning og vin.
Kort om arrangementet:
Oplægsholderne er Niels Grøn, Vicedirektør hos Dansk Industri, Peter Klint, advokat hos Dansk Industri, og Natalie Videbæk Munkholm, Lektor, ph.d. hos Aarhus Universitet.
Niels Grøn beskæftiger blandt andet med overenskomstforhandlinger, herunder forhandling af gennembrudsforligene. Niels vil give os et indblik i, hvordan overenskomstforhandlinger foregår i praksis.
Peter Klint beskæftiger sig med alle aspekter af arbejds- og ansættelsesretten og har blandt andet stor erfaring med forhandling og fortolkning af kollektive overenskomster. Peter har også ført flere sager ved både de almindelige domstole og i det fagretlige system.
Natalie Videbæk Munkholm er ekspert i dansk og EU-arbejdsret og er forfatter til flere bøger og artikler om arbejdsret. Natalie har et indgående teoretisk kendskab til de kollektive arbejdsretlige udfordringer og problemstillinger, der kan være i forbindelse med virksomhedsoverdragelser omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.
Oplægsholderne vil give en praktisk og anvendelig gennemgang af virksomhedsoverdragelsesreglerne, og hvilke kollektive arbejdsretlige udfordringer, der kan være i forbindelse med virksomhedsoverdragelser omfattet af reglerne herom.
De vil blandt andet stille skarpt på, hvornår der er arbejdsretlig identitet i forbindelse med virksomhedsoverdragelser i forhold til om overenskomster og andre forpligtelser fortsætter i den overdragne virksomhed. De vil også komme ind på dobbeltoverenskomstdækning, og blandt andet se nærmere på, hvilken overenskomst, der skal bruges, hvis vilkår er forskellige. Alt dette bliver krydret med spændende eksempler fra hverdagens rådgivning og relevant retspraksis.
Program:
16.00 – 16.15: Velkomst
16.15 – 16.35: Overenskomstforhandlinger i praksis v. Niels Grøn, Vicedirektør, Dansk Industri
16.35 – 17.00: Introduktion til kollektive arbejdsretlige udfordringer i forbindelse med virksomhedsoverdragelse v. Peter Klint, Advokat, Dansk Industri
17.00 – 17.15: Pause
17.15 – 18.00: Arbejdsretlig identitet i forbindelse med virksomhedsoverdragelse v. Peter Klint, Advokat, Dansk Industri
18.00 – 18.15: Pause
18.15 – 19.00: Dobbeltoverenskomstdækning i forbindelse med virksomhedsoverdragelse v. Natalie Videbæk Munkholm, Lektor, ph.d., Aarhus Universitet
19.00: Networking, sparring, vin og let anretning.
Praktisk:
Prisen for deltagelse er 500 kr. + moms.
Arrangementet afholdes for en målgruppe af fuldmægtige og advokater med op til syv års advokatanciennitet. Oplæggene er tilrettelagt herefter, og vi henstiller til, at kun advokatfuldmægtige og advokater med op til syv års anciennitet tilmelder sig.
Der udstedes kursusbevis på 3 kursuslektioner for deltagelse i arrangementet.
Sidste frist for tilmelding er mandag den 25. november 2024, tilmed dig via linket her.
Vi glæder os til at se jer