Den globale arbejdsgiver – arrangement med Yngre Ansættelsesadvokater
Når der skal navigeres i ansættelsesretlige spørgsmål på tværs af landegrænser, vil regler, praksis og processer naturligt variere. I den forbindelse er det ofte afgørende for den globale arbejdsgiver at have et godt samspil med eksterne advokater, der kan tage dem trygt igennem både små og store problemstillinger i de lande, der opereres i.
Arrangementet tager afsæt i både rådgiver- og in house-perspektivet på grænseoverskridende ansættelsesretsspørgsmål. Oplægget vil blive kombineret med en modereret samtale og erfaringsudveksling med tre in house-advokater, som alle tidligere har været ansat på et advokatkontor.
Partner hos Schjødt, Sara Baldus, indleder arrangementet med et oplæg om “tidens trends” inden for ansættelsesretlige cross-border sager for globale arbejdsgivere – herunder praktiske fokusområder, når medarbejdere ansættes og bevæger sig på tværs af landegrænser. Sara har fra sin tid i Norrbom Vinding og nu Schjødt omfattende erfaring med at bistå globale arbejdsgivere med håndtering og koordinering af ansættelsesretlige cross-border processer og projekter.
De tre in house-advokater er:
- Kristine Friis Nolsø, Head of Global HR Legal hos Rambøll
- Anne Hansine Koldt, Employment Law Director hos Ascendis Pharma
- Emilie Byskov, Senior Legal Counsel, Employment law hos CIP Fund Solutions
Kristine, Anne og Emilie vil hver især dele lidt af deres erfaring med juridisk arbejde ved internationale eller cross-border sager og projekter, og hvordan de konkret har brugt eksterne advokater i processen.
Til sidst går vi over i en dialogbaseret del, hvor Sara Baldus faciliterer samtalen, og hvor der deles erfaringer om:
- hvordan in house-advokater bruger eksterne advokater i globale ansættelses- og mobility-sager, og
- hvornår de eksterne advokater skaber mest værdi – og hvad kendetegner rådgivning, som faktisk gør en forskel, når man sidder in house?
Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne.
Program
16.00 – 16.05 Velkomst
16.05 – 17.00 “Tidens trends” i ansættelsesretlige cross-border sager v. Sara Baldus
17.00 – 17.15 Pause
17.15 – 17.45 In house-perspektivet: cross-border projekter og brugen af eksterne advokater
17.45 – 18.00 Pause
18.00 – 19.00 Modereret dialog og erfaringsudveksling.
19.00 – 20.00 Bech Bruun byder på et en let anretning og mulighed for at netværke med de øvrige deltagere samt oplægsholderne.
Praktiske oplysninger
Arrangementet henvender sig til advokatfuldmægtige og advokater med op til syv års advokatanciennitet.
Der udstedes kursusbevis på 3 kursuslektioner.
Udeblivelse eller afbud efter den 26. maj 2026 faktureres ligeledes til kr. 500 ekskl. moms. Bliver du forhindret, bedes du hurtigst muligt melde afbud til forening@danskeadvokater.dk.