30/5-24-Har du styr på hvilke konkurrencebegrænsende forbud medarbejdere kan pålægges og hvordan overtrædelser heraf kan sanktioneres?
Yngre Ansættelsesadvokater byder i samarbejde med førende eksperter på området velkommen til et arrangement om ansættelsesklausuler, forbud og sanktioner.
Arrangementet afholdes:
Torsdag den 30. maj 2024 kl. 16:00-19:00 hos Accura, Alexandriagade 8, 2150 Nordhavn.
Accura byder i forbindelse med arrangementet på tapas og vin.
Kort om oplægsholderne og arrangementet:
Oplægsholderne er Morten Langer, advokat og partner hos Accura, og Arvid Andersen, advokat og partner hos SJ Law.
Morten Langer beskæftiger sig med alle aspekter af arbejds- og ansættelsesretten, men har særligt interesse for konkurrence- og kundeklausuler. Morten er forfatter til flere bøger, herunder “Konkurrence- og kundeklausuler”, som netop er blevet opdateret og udgivet i 6. oplæg.
Arvid Andersen har over 20 års erhvervserfaring med arbejds- og ansættelsesret, særligt konkurrence- og kundeklausuler samt strafferet i forbindelse med ansættelsesforhold. Derudover er han fast advokat for advokatnævnet og medforfatter til “Ansættelsesaftaler”.
Oplægsholderne vil give en praktisk og anvendelig gennemgang af reglerne, der omhandler konkurrence- og kundeklausuler. Oplægsholderne kommer blandt andet ind på hvad en medarbejder i konkurrencemæssig henseende må og ikke må i forhold til arbejdsgiveren, såvel med som uden særlig aftale, loyalitetspligten i ansættelsesforholdet og begrænsningerne i markedsføringsloven samt lov om forretningshemmeligheder, herunder de forbud og sanktioner, som medarbejderen kan blive mødt af – alt sammen med inddragelse af spændende eksempler fra hverdagens rådgivning samt relevant retspraksis.
Praktisk:
Prisen for deltagelse i arrangementet er 500 kr. + moms.
Arrangementet afholdes for en målgruppe af fuldmægtige og advokater med op til syv års advokatanciennitet. Oplæggene er tilrettelagt herefter, og vi henstiller til, at kun advokatfuldmægtige og advokater med op til syv års anciennitet tilmelder sig.
Der udstedes kursusbevis for 3 kursuslektioner for deltagelse i arrangementet.
Sidste frist for tilmelding er torsdag d. 23. maj 2024. Tilmeld dig via dette link.
Program
16:00-16:15: Velkomst
16:15-17:15: Morten Langer om ansættelsesklausuler
17:15-17:30: Pause med let anretning
17:30-18:30: Arvid Andersen om forbud og sanktioner
18:30-19:00: Spørgsmål og debat med inddragelse af eksempler fra rådgivning
19:00: Networking. Accura byder på tapas og vin
Vi glæder os til at se jer!
Med venlig hilsen
AnsættelsesAdvokater