28-30/09 – 2022 Tur til Bruxelles
Det er os en stor fornøjelse at invitere dig til Ansættelsesadvokaters længe ventede seminar i Bruxelles. Seminaret var oprindeligt planlagt til 2020, hvor Corona ville det anderledes. Men nu er vi klar og glæder os.
Seminaret er arrangeret i samarbejde med ERA Academy of European Law og vil bl.a. rumme oplæg om implementering af forskellige EU regler på det ansættelsesretlige område samt besøg i Europa-Parlamentet.
Seminaret afholdes:
Onsdag den 28. september 2022 til og med fredag den 30. september 2022
Programmet starter med fælles middag onsdag aften kl. 19 og slutter fredag kl. 15 i Bruxelles. Transporten til og fra Bruxelles er ikke inkluderet. Der er mange muligheder for fly og anden transport til og fra Bruxelles – og det er derfor op til den enkelte selv at bestille og arrangere transport til Bruxelles. Det er muligt at flyve direkte fra både København og Billund til Bruxelles.
Deltagerantallet er begrænset til 80 personer.
Prisen vil for alle udgøre kr. 6.000 ekskl. moms. Prisen dækker hotel, almindelig forplejning, herunder middage og samtlige kursusudgifter.
Overnatning vil ske på enkeltværelser på NH Collection Grand Sablon.
Skynd dig at tilmelde dig det her spændende seminar, hvor deltagerantallet er begrænset. Tilmelding er bindende og sker efter “først til mølle-princippet”. Du bedes i forbindelse med din tilmelding oplyse samtlige dine navne, der fremgår i dit pas.
Rejseforsikring er ikke inkluderet, og du opfordres derfor til selv at sørge for at tegne en sådan. I lyset af corona opfordrer vi alle til at sikre sig mod evt. restriktioner
Faktura vil blive fremsendt kort efter modtagelse af din tilmelding, og vi vil gerne opfordre til hurtig indbetaling af deltagergebyret.
Vi tager forbehold for justering af programmet i forhold til fx navne på oplægsholdere.
Du kan læse programmet her.
Link til program og plancher fra seminaret