20/2-2024 – Eftermiddagsseminar om store bededag og om deltid

Vi kan med glæde invitere til AnsættelsesAdvokaters eftermiddagsseminar om store bededag og om deltid

 Program:

Kl. 14 – 15 – St. Bededag v/ advokat Flemming Strømme Martinussen, Bruun og Hjejle, advokat Jeppe Wahl Brink, FH og vicedirektør Steen Müntzberg, DA
Den 1. januar 2024 trådte bededagsloven i kraft. Med loven afskaffes St. Bededag som helligdag, og dagen bliver til en almindelig arbejdsdag. Vi ser på baggrunden, den vedtagne lov og vores oplægsholdere giver deres perspektiv på konsekvenserne af loven.

Kl. 15-15.30 – Højesterets seneste dom om 120-dages-reglen v/advokat Michael Møllegaard Jessen, HK Danmark og advokat Thomas Meyer Stage, DE
Højesteret afsagde den 19. december 2023 dom i (endnu) en sag om funktionærlovens 120-dages-regel. I sagen, hvor der var givet 3. instans-bevilling, skulle Højesteret tage stilling til, hvor hurtigt opsigelsen skulle ske efter udløbet af de 120 dage. Advokaterne, der procederede sagen for Højesteret vil give deres perspektiv på dommen.

Kl. 15.30-16 – Pause

Kl. 16-17 – Deltid v/advokat Peter Breum, Sirius Advokater og advokat Marta Valgreen Knudsen, DI
Med udgangspunkt i U.2013.727H og EU-domstolens nyligt afsagte dom i sag C-660/20 (”Lufthansa-sagen”), begge om spørgsmålet om forskelsbehandling af deltidsansatte, giver vores oplægsholdere deres perspektiv på forståelsen af, hvornår der foreligger forskelsbehandling af deltidsansatte.

Kl. 17 –  Et velfortjent glas vin/øl/vand og kollegialt samvær.

Kursuslektioner:
Der udstedes kursusbevis på 3 lektioner. Foreningen vil efter arrangementet sende et kursusbevis til dig på mail.

Tilmelding:
Deltagerpris fysisk og online er 1.000 kr. + tillæg af moms.
Udeblivelse eller afbud efter den 6. februar 2024 faktureres ligeledes til kr. 1.000 ex moms.

Se kommende arrangementer