Kommende arrangementer

16/6 2021 seminar om arbejdstid

Vi kan med glæde invitere til AnsættelsesAdvokaters seminar om arbejdstidsregler, som afholdes:

Onsdag den 16. juni 2021 kl. 13.00
Ingeniørforeningens Mødecenter i København og online

Efter nogle vigtige afgørelser omkring årtusindskiftet, har der i en periode været relativt stille fra EU-Domstolen om fortolkning af Arbejdstidsdirektivet. Men i de seneste år har EU-Domstolen afsagt en række domme som tager stilling til centrale spørgsmål ved fortolkning af Arbejdstidsdirektivet.

På dette seminar vil vi gennemgå en række nyere afgørelser fra EU-Domstolen og danske domstole vedrørende bl.a. pauser, rådighedsvagter og hviletid.

Endelig vil der være et oplæg med udgangspunkt i en nylig sag fra Femern Bælt-byggeriet hvor vi ser på hvorvidt europæiseringen af det danske arbejdsmarked medfører udfordringer for den danske model og kompetencefordelingen mellem lovgiver og arbejdsmarkedets parter. Efterfølgende vil der være debat i plenum herom.

Program for dagen
 

Kl. 13:00 – 13:15 Velkommen og introduktion til dagens emne – Flemming Strømme Martinussen, Associeret Partner, Bruun & Hjejle
Kl. 13:15 – 13:30 Registrering af arbejdstid og krav til ansættelsesbeviset, inkl. de kommende krav i direktivet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår – Rune Asmussen, Advokat, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Flemming Strømme Martinussen, Associeret Partner, Bruun & Hjejle
Kl. 13:30 – 14:40 Hvad er arbejdstid? – Nyere afgørelser fra EU-Domstolen vedrørende hviletid, pauser og rådighedsvagter mv. – Rune Asmussen, Advokat, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Michael Møller Nielsen, Partner, Lund Elmer Sandager og Flemming Strømme Martinussen, Associeret Partner, Bruun & Hjejle
Kl. 14.40 – 15.00 Pause
Kl. 15:00 – 15:40 Særlige aftaler om arbejdstid for vandrende arbejdskraft – udfordring? Michael Møller Nielsen, Partner, Lund Elmer Sandager
Kl. 15:40 – 16:00 Plenumdrøftelse / diskussion

Efter seminaret ønsker vi hinanden god sommer med et glas vin.

Tilmelding til fysisk deltagelse sker efter først til mølle. Der er pt. plads til 80.

Det er også muligt at deltage i arrangementet online.

Kursuslektioner:

Der udstedes kursusbevis på 3 lektioner. Foreningen vil dagen efter arrangementet sende et kursusbevis til dig på mail.

Her kan du se undervisernes præsentationer.

Se kommende arrangementer