11/5 2021 Webinar – FEDME-SAGEN FRA START TIL SLUT

Det er med stor glæde at Yngre AnsættelsesAdvokater byder velkommen til arrangementet:

FEDME-SAGEN FRA START TIL SLUT

Arrangementet afvikles som webinar og finder sted tirsdag den 11. maj 2021 kl. 14.30 – 17.30

Arrangementet afholdes i samarbejde med Gorrissen Federspiel, der stiller faciliteter til rådighed for afvikling af webinaret og sponsorerer quizpræmie. Yngre Ansættelsesadvokater rundsender en goodiebox til deltagerne.

Kort om arrangementet:

Når de store partnernavne duellerer i retssalene flankeres de altid af en tro væbner, der har været involveret i sagsforløbet fra start til slut, og som har været med i de indledende strategiske drøftelser om sagens tilrettelæggelse samt udarbejdet, tilrettet og finpudset processkrifter og procedure i samarbejde med den procesførende partner.

Dette var også tilfældet i den såkaldte fedme-sag, hvor der skulle tages stilling til, om fedme var et handicap omfattet af definitionen i forskelsbehandlingsloven. Sagen, der er en af nyere tids største principielle ansættelsesretlige sagskomplekser, måtte en tur forbi EU-Domstolen, før den fandt sin endelige afgørelse ved Vestre Landsrets dom af 6. november 2020.

Oplægsholderne advokat Søren Terp Kristophersen, Norrbom Vinding, og advokat Anders Ebsen Petersen, Gorrissen Federspiel, stod bag de procesførende partnere på hhv. arbejdsgiver- og arbejdstagersiden i sagen. På webinaret vil de tage os med på en rejse fra sagens start til slut. Med afsæt i sagen vil de blandt andet gennemgå juraen omkring forskelsbehandlingslovens handicapbegreb og give os et unikt indblik i de udfordringer, der er forbundet med en sag, der tager et smut forbi EU-Domstolen og tilbage igen.

Arrangementet afsluttes med en ”test-din-viden-om-handicap-quiz” udarbejdet af Yngre AnsættelsesAdvokater. Det bliver en kamp på jura og alt andet end jura og vinderen vil – udover at blive kåret som bedste blandt peers – få tilsendt en særdeles misundelsesværdig præmie sponsoreret af Gorrissen Federspiel.

Praktisk:

Prisen for deltagelse i arrangementet er 350 kr. + moms.

Arrangementet afholdes for en målgruppe af fuldmægtige og advokater med op til syv års advokatanciennitet. Oplæggene er tilrettelagt herefter, og vi henstiller til, at kun advokatfuldmægtige og advokater med op til syv års anciennitet tilmelder sig.

Der udstedes kursusbevis for 3 kursuslektioner for deltagelse i arrangementet.

Sidste frist for tilmelding er mandag den 26. april 2021.

Vi ser frem til at modtage din tilmelding og dit valg af goodiebox.

Goodiebox 1:  Haymans London Dry Gin, 5 cl, tonic og chips

Goodiebox 2: Mousserende, Pere Ventura – cava Tresor, 20 cl og chips

Goodiebox 3: Fransk lemonade, 33 cl og spanske mandler med chokoladedragé

Goodiebox 4: Ønsker ingen goodiebox

Program:

14.30 – 14.40: Velkomst
14.40 – 15.30: Fedme-sagen fra start til slut v/advokat Søren Terp Kristophersen og advokat Anders Ebsen Petersen.
15.30 – 15.45: Pause
15:45 – 16.30: Fedme-sagen fra start til slut v/advokat Søren Terp Kristophersen og advokat Anders Ebsen Petersen. (fortsat)
16.30 – 16.45: Pause
16.45 – 17.30: Afrunding og ”test-din-viden-om-handicap-quiz”

Sidste frist for tilmelding var mandag den 26. april 2021.
Du kan kontakte vores sekretariat på LPE@danskeadvokater.dk.

 

Se kommende arrangementer