Afholdte arrangementer

10-10-2019 Yngre AnsættelsesAdvokaters efterårsarrangement

Det er med stor glæde, at Yngre Ansættelsesadvokater præsenterer vores næste arrangement i 2019:

GDPR – hvem er bange for den store stygge ulv?

Arrangementet vil finde sted torsdag den 10. oktober 2019 kl. 15.30 – 18.00 hos:

Accura
Tuborg Boulevard 1
2900 Hellerup

Kort om arrangementet:
Det er nu cirka 1 ½ år siden, at persondataforordningen og databeskyttelsesloven trådte i kraft, og vi har efterhånden et godt overblik over de forhold, man skal være opmærksom på, når man behandler oplysninger tilknyttet et ansættelsesforhold. Men hvad skal der egentlig til, og er reglerne så omfattende og gennemgribende, som de nogle steder er blevet gjort til? Hvad er egentlig nødvendigt at være opmærksom på som arbejdsgiver, og bliver det nogle gange teori på bekostning af praktik?

Arrangementet tager deltagerne gennem de grundlæggende databeskyttelsesregler, der er vigtige at være opmærksomme på som arbejdsgiver, men oplægget er ikke en slavisk gennemgang af teorien. Derimod giver vi en praktisk indføring i håndteringen af databeskyttelsesreglerne i ansættelsesforhold, og vi skaber et overblik over, hvordan reglerne, rettighederne og forpligtelserne kan administreres i praksis.

Oplægsholderen er advokat og partner Susanne Stougaard fra Bech-Bruun. Susanne er specialist i compliance inden for persondataret, og med sin baggrund inden for arbejds- og ansættelsesret rådgiver hun danske og udenlandske virksomheder, offentlige virksomheder samt offentlige myndigheder om compliance og særligt den praktiske håndtering af HR-relateret persondata.

Under arrangementet vil der være en let servering i form af kaffe, the, vand, kage og frugt.

Praktisk:
Prisen for deltagelse i arrangementet er 500 kr. + moms.

Arrangementet afholdes for en målgruppe af fuldmægtige og advokater med op til fem års advokatanciennitet. Oplæggene er tilrettelagt herefter, og vi henstiller til, at kun advokatfuldmægtige og advokater med op til fem års anciennitet tilmelder sig.

Der udstedes kursusbevis for tre kursuslektioner for deltagelse i arrangementet.

Der er et begrænset antal pladser. Sidste frist for tilmelding er mandag den 7. oktober 2019. Hvis du bliver forhindret, beder vi dig melde afbud til Connie Amsgård, cam@danskeadvokater.dk, så der er mulighed for at tilbyde pladsen til personer på venteliste.

Vi glæder os til at se jer!

Se kommende arrangementer