24. februar 2020

Arrangementer

Kontakt:
AnsættelsesAdvokater

Vesterbrogade 32

1620 København V

 

 

T: +45 33 43 70 00

F: +45 33 43 70 01
lpe@danskeadvokater.dk
 

 

 

 

Priskomiteen udpeger advokat Morten Ulrich til at modtage H. G. Carlsen prisen for 2018
 

  

 

Morten Ulrich har i mere end 30 år beskæftiget sig med det ansættelses- og arbejdsretslige område på et højt fagligt niveau. Han er en kapacitet inden for både ansættelsesretten og den kollektive arbejdsret og i forhold til både det private og det offentlige arbejdsmarked.

 

 

 På billedet ses fra venstre Jens Kristiansen, Børge Dahl, Morten Ulrich, Pernille Backhausen og Lars Svenning Andersen. 

 

Morten Ulrich har en omfattende procedureerfaring og er bredt anerkendt som en af fagets ypperste procedører. Han har ført et stort antal principielle sager ved Højesteret om en bred kreds af spørgsmål og har derved også været med til at påvirke retsudviklingen på en række ansættelsesretlige områder. Han er tillige med-forfatter på den seneste udgave af ”Funktionærret” (5. udgave fra 2016), der er et standardværk for praktiserende advokater inden for retsområdet. Morten Ulrich har altid været generøs med sin omfattende viden og har holdt talrige foredrag, kurser og oplæg ved faglige arrangementer. Det gælder også i forhold til den særlige viden, han har opbygget om diskriminationsretlige spørgsmål via sit mangeårige medlemskab af Ligebehandlingsnævnet. Han er tillige en yderst vellidt og respekteret advokat, der i kraft af sin professionalisme, etik og kollegialitet virker som et godt forbillede for kolleger og som en fornem repræsentant for standen.

 

H. G. Carlsen prisen skal ifølge statutten tildeles som en påskønnelse af ”en særlig indsats på det ansættelses- og arbejdsretlige område”. Priskomiteen finder, at Morten Ulrich har ydet en særlig, mangeårig indsats på det arbejds- og ansættelsesretlige område. På denne baggrund finder vi, at han bør modtage H. G. Carlsen prisen for 2018.

 

 
Lars Svenning Andersen        Børge Dahl       Jens Kristiansen

 

 

 

 

 

 

 

 

Seminar den 23. januar 2020 Radisson Scandinavia

Torsdag den 23. januar 2020 kl. 14.00 til 17.00 på Radisson Blu Scandinavia Hotel Amager Boulevard 70 2300 København S Kom og hør om den del af ...
Læs mere
Seminar den 23. april 2020 Program udsendes senere

Seminar den 23. april 2020. Program udsendes senere
Læs mere